Selskab i idylliske omgivelser

I udkanten af Hunderupskoven, finder I denne gamle ejendom, som nænsomt og stilfuldt er blevet restaureret, så lokalerne i dag danner en unik og stemningsfuld ramme om Jeres arrangement.

Stedet indeholder

Skovkanten er mere end Fest og Møder. Skovkanten er et oplevelseshus, hvor kunst, design og skønne terrasser er i harmoni med skoven og den danske hygge foran pejsen.
Stedet indeholder 2 dejlige fest- og mødelokaler, pejsestue samt en lys
og venlig vinterhave. I det ene lokale findes plads til ca. 40-50 personer, i det andet lokale mellem 30-80 personer. alt afhængigt af bordopstilling og om der vælges menu eller buffet til en spisning.

Koncept

I vores flotte festlokaler tilbyder vi færdige pakkeløsninger på jeres arrangementer til faste priser, uden at der kommer overraskelser til sidst. I kan være sikker på at alt forløber efter planen på Skovkanten. 


Ring eller mail til os og få en snak med os om mulighederne og vores ideer for en personligt skræddersyet fest til byens bedste 'all-inclusive'-priser eller et arrangement efter regning.

Man kan IKKE selv medbringe mad og drikke på Skovkanten.​

Husets historie

Mange aspekter af Skovkantens historie har man ikke kunne rekonstruere. Vi ved dog, at ejendommen omkring år 1900 hørte under Dalum Landbrugsskole, som i 1862 blev grundlagt af Christen Kold som et led i det danske demokratis historiske udvikling.

I 1970erne ejede Husligt Arbejderforbund stedet. I den tid blev der også lavet tegninger og søgt om diverse byggetilladelser.

I 1998 måtte TV2´s vejrstudiet forlade Sprogø, hvor fra man havde transmitteret i den periode Storebæltsbroen blev bygget, og man fandt et nyt domicil her på Odensevej 92. I den anledning blev det sorte havehus bygget, og man sendte vejrudsigter med Hunderupskoven og brændestablen som baggrund. Senere husede stedet et køkkenfirma og undervisningslokaler til EDB branchen.

I 2007 blev stedet restaureret fuldstændigt, og man byggede vinterhaven samt glasgangen til. I dag fremstår Skovkanten som et eksklusivt og intimt hus med en skøn atmosfære, med selskabslokaler og mødefaciliteter til privates såvel som erhvervslivets behov.​

Forslag til frokostbuffet

- Krydderstegt tuncarpaccio med wasabicreme og tomat

- Ovnbagt torskefilet med urter og kørvelsauce

- Confit af and med hvederisotto og balsamicoglace

- Bønnesalat med ristede hasselnødder og mild gedeost

- Lufttørret skinke med syltede rødløg og relish

- Pulled Turkey med chilidrops og tomatmayo

- Braiseret oksespidsbryst i øl & urter

- Chokoladekage med chokoganache og mørke bær

- Brød og smør

kr. 375,00 incl. velkomst og buffet​

Vi er klar til at besvare alle henvendelser på

Restaurant Skovkanten ApS​

​CVR: 35515070​